Livet ombord

Deltager alle som om de var ombord på deres egen båd/hjem, så fungerer tingene som regel bedst. Eller måske skal du forestille dig du er på et kollektiv.

At sejle som gast er ikke en plads på et luksuscruise hvor 'nogen' kommer og serverer for dig, du kommer til at deltage med al det praktiske, lige fra madlavning til at sejle båden.  Du behøver ikke vide hvordan, det lærer du henad vejen og du kommer til at deltage i vagter, også om natten og i regnvejr.

Man er sammen på relativt lille plads i lange perioder så det er godt at kunne rumme andre på en fornuftig måde, også dem som altid smider de sjaskvåde badebukser midt i det hele, eller aldrig melder sig til madtjansen frivilligt. 


Det kan være trivielt at sejle, nogle dage er ens andre dage med masser oplevelser. Det giver plads til masser af samtale, læse bøger eller bare ingenting.  Nogle går i gang med masser af 'projekter'. Der er intet rigtigt eller forkert, men at kunne rumme andre på samme gode måde som de skal rumme dig, er vigtigt at huske. 

Klima og miljø 

Skipper er ikke klimatosse, men alligevel.

Vi sejler så vidt det overhovedet er muligt når vi kan sejle for sejl og tænder kun motoren som sidste alternativ og til havnemanøvrer.

Båden er forsynet med flere solceller som leverer strøm til navigation, instrumenter, lys , varmt vand og hårde hvidevarer, vi er kort sagt selvforsynende med strøm, hvor solen er den vedvarende energikilde...og det virker iøvrigt også i gråvejr.

Når det er sagt så bruger vi ind i mellem diesel, men vi gør vores for at begrænse det mest muligt. 

Vi tænker os om i hverdagen, for eksempel hører plastic ikke hjemme i havet, men et æbleskrog gør absolut ingen skade.

Det handler om sund fornuft og den rette balance, vi skal behandle verden ordentligt. 


I land

Når man sejler rundt på langfart så glæder man sig som regel til at få fast grund under fødderne. Der er også masser at bruge penge på og det er som regel dyrt at ligge i en marina, så er det muligt at ligge for svaj/anker, så er det at foretrække, så tager man dinghy/gummibåden når man skal i land.

Ellers kan der være nogle der vil på udflugter, sightseeing, måske et par dage på hotel, på restauranter, cafe, shopping osv, og det er også helt ok, for dem der vil det.



Gaster, nuværende og tidligere:

Her kan du se tidligere og nuværende gasters oplevelser på deres egne sociale medier :

Der kan være adgangsbegrænsning, men alle der spørger om adgang, får tildelt adgang hurtigt...

Instagram : 

@baad.liv

@martin.paadybtvand